Godkendelse og evaluering
Butikker og importører, som er medlem af Fair Trade Danmark, har forpligtet sig til at leve op til de 10 Fair Trade principper, som er defineret af World Fair Trade Organization (WFTO).
Shop in shops og associerede importører, hvor kun en mindre del af aktiviteterne er Fair Trade, har også forpligtet sig til at denne del lever fuldt op til principperne.
Butikker og importører, som er godkendt, skal evalueres i forhold til Fair Trade principperne hvert andet år. Godkendelse og evaluering varetages enten af WFTO eller det uvildige monitoreringsudvalg under Fair Trade Danmark, således at:
Butikker:
- evalueres og søger om godkendelse hos det uvildige monitoreringsudvalg
Importører (der ikke er medlem af WFTO):
- evalueres og søger om godkendelse hos det uvildige monitoreringsudvalg
Importører (der er medlem af WFTO):
- evalueres og søger om godkende hos WFTOFair Trade Danmark anbefaler at importører med en omsætning over 1,5 mio. DKK søger om optagelse i WFTO.
Søg om godkendelse hos Fair Trade Danmarks uvildige monitoreringsudvalg
Fair Trade Danmark har etableret et uvildigt udvalg bestående af en række ressourcepersoner med viden og erfaring indenfor bl.a. Fair Trade og udviklingslande. Udvalget mødes fire gange årligt hvor de gennemgår ansøgninger fra butikker og importører, som søger en Fair Trade godkendelse.
De løbende frister for at søge om godkendelse er:
1. januar
1. april
1. juli
1. oktober
Ansøgningsproceduren tager oftest mellem 2 og 3 måneder.
Fair Trade Danmark har besluttet at følge de samme ansøgningsprocedurer som WFTO. Derfor benyttes det samme ansøgningsskema som ved ansøgninger til WFTO.
OBS: Vi er i gang med at udarbejde et nyt ansøgningsskema, som vi forventer at have klar inden for nærmeste fremtid. Ønsker du at søge om godkendelse, kan du kontakte os for at få yderligere information om status på det nye skema.
Du kan læse mere om det uvildige monitoreringsudvalgs arbejde og medlemmer her.
Læs om WFTO's monitoreringssystem her
