Indkaldelse til generalforsamling i Fair Trade Danmark
 
Søndag d. 18. april 2010
Sted: Fair Trade Danmark, Knullen 2, 5260 Odense S
 
Program:
10.30             Check in – med kaffe og lidt brød til
11.00             Mette fra Just Business fortæller omkoncept, produkter og  
                      produktion
11.30            Leif fra Vejle fortæller om hans tur til Bangladesh
12.00 - 12.30 Frokost (fra Højbyhus)
12.30 - 15.15 Generalforsamling
15.15 - 16.00 Farveløl, -vin og -sodavand – behageligt samvær
 
TILMELDING
Tilmelding skal ske til Tabita Storm på tlf. 7021 1771 eller mail til tabita@fairtrade.dk.
 
Oplys venligst:
  • Navne på de personer som deltager.
  • Mailadresser, hvis regnskab og kandidaturer skal sendes direkte til de tilmeldte.
  • Navn på den person som er stemmeberettiget.
  • Om der ønskes vegetarmad eller andre hensyn ift. frokosten.
  • Hvilken medlemskategori I repræsenterer til mødet.
 
Tilmeldingsfrist senest mandag den 12. april 2010 af hensyn til mad og udsendelse af bilag.
 

Dagsorden for generalforsamlingen:
 
1. Formalia:
Valg af dirigent, referent(er) og stemmetæller(e)
 
2. Fremlæggelse til godkendelse af formandens beretning om foreningens drift
Beretningen fremsendes pr. mail til alle medlemmer og associerede en uge før generalforsamlingen.
Hvis der ønskes et print af beretningen til generalforsamlingen, bedes dette meddelt senest ved tilmelding til mødet.
 
3. Fremlæggelse og godkendelse af strategi for Fair Trade Danmark
Strategiudvalget har lavet et oplæg til strategi for Fair Trade Danmark, som fremsendes snarest muligt pr. mail og senest en uge før generalforsamlingen til alle medlemmer og associerede. Hvis der ønskes et print af oplægget til generalforsamlingen, bedes dette meddelt senest ved tilmelding til mødet.
 
4. Aflæggelse af regnskab til godkendelse
Regnskabet fremsendes pr. mail til alle medlemmer og associerede en uge før generalforsamlingen. Hvis der ønskes et print af regnskabet til generalforsamlingen, bedes dette meddelt senest ved tilmelding til mødet.
 
5. Fremlæggelse af budget og fastlæggelse af kontingent, monitoreringsgebyr og indmeldelsesgebyr
Bestyrelsen foreslår, at nuværende satser fastholdes.
 
6. Forslag fra medlemmerne eller bestyrelsen til godkendelse
Forslag skal være fremsendt 4. april 2010
 
7. Valg af formand
 
8. Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
Følgende poster skal besættes:
  • Et importørmedlem for en to-årig periode.
  • Tre butiksmedlemmer for en to-årig periode.
  • Et associeret medlem for en to-årig periode.
  • 3 suppleanter for butiksmedlemmerne. Vælges for en et-årig periode.
  • 2 suppleanter for importørmedlemmerne. Vælges for en et-årig periode.
  • 1 suppleant for associeret/individuelt medlem. Vælges for en et-årig periode.
 
9. Valg af revisor
 
10. Eventuelt
 
 
HUSK:
Hvert medlem kan deltage med to delegerede, heraf én med stemmeret. Hver associeret kan udpege én delegeret. Denne er uden stemmeret.
 
Vedr. valg af formand og bestyrelse:
  • Medlemmer kan opstille op til to kandidater til formands- og bestyrelsesvalg. Man kan godt opstille kandidater uden at deltage i generalforsamlingen.
  • Medlemmer opfordres til at sende kandidatur med en kort præsentation af dem selv og deres forudsætninger og motivation for at opstille senest den 4. april til tabita@fairtrade.dk, hvorefter Tabita samler kandidaturerne og rundsender dem pr. mail til alle medlemmer, associerede og tilmeldte torsdag den 8. april. Man kan også opstille på generalforsamlingen, men det vil være en fordel at sende kandidatur, så medlemsorganisationer kan inddrage flere personer i at beslutte, hvem de ønsker at stemme på.
  • Ved opstilling, oplys da venligst hvilken medlemskategori du opstiller i.
 
Til orientering blev følgende bestyrelsesmedlemmer sidste år valgt for en to-årig periode, således at de fortsætter i bestyrelsen i 2010/2011:
  • Alice Jul, Huset ved Havet, som importørmedlem.
  • Kirsten Bech, Fair Trade Butik Salam, Vejle, som butiksmedlem.
  • Jeanette Volmer, Fair Trade Butik Svalerne, Kbh. Ø., som butiksmedlem.
 
Blandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter har følgende personer tilkendegivet, at de ønsker at genopstille til bestyrelsen
·        Morten Ledskov som importørmedlem.
  • Susanne Ringstrøm, Fair Trade Butik Karibu, Roskilde, som butiksmedlem.
  • Kim Stamer Harder, Fair Trade Butik Karibu, Roskilde, som butiksmedlem.
 
Kim Stamer Harder har tilkendegivet, at han genopstiller som formand.
 
Transportudgifter til generalforsamlingen dækkes ikke af Fair Trade Danmark.
 
Vi glæder os til at møde både nye og gamle medlemmer!
 
Venligst
Fair Trade Danmark
 
Kim Stamer Harder
Formand