Bliv forhandler
Mange har lyst til at starte egen butik og sælge noget, man holder af og glæde andre mennesker.
Ved at starte en Fair Trade butik får du præsenteret et stor vareudbud. Varer, der skaber grobund for positiv udvikling for mennesker og miljø i u-landene.
Og indtjening til dig.
Der er 2 muligheder for at starte en Fair Trade butik:
- Du kan starte en Fair Trade butik, hvor du kun sælger Fair Trade produkter.
- Du kan starte en Fair Trade shop in shop, hvor der også bliver handlet med andre produkter. Læs mere her...
Du vil få rig mulighed for at få rådgivning i forbindelse med opstart af butik fx indretning af butik, varesortiment m.m. Du får også mulighed for tilskud til inventar som fx reoler, skilte m.m. Samtidig vil du også blive tilbudt forskelligt markedsføringsmateriale og invitationer til seminarer og kurser, hvor du kan møde andre Fair Trade butiksejere og udveksle erfaringer.
Du bliver en del af et stort dansk og internationalt fællesskab. Et fællesskab der vil forbedre butikkerne, udvikle varerne og sikre udvikling for mennesker og miljø.
Sådan kommer du i gang
Ønsker du at starte en butik inden for Fair Trade konceptet? Her kan du læse mere om konceptet og vurdere, om du vil starte en Fair Trade butik.
Læs dokumentet: Sådan starter jeg en Fair Trade butik. Dokumentet indeholder en masse gode råd om, hvad man skal være opmærksom på generelt i forhold til start af butik og specifikt i forhold til at starte Fair Trade butik. Vejledningen er udarbejdet i 2006. Derfor indeholder den nogle forældede oplysninger i forhold til, hvad Fair Trade Danmark kan hjælpe med i forbindelse med opstart af butik. Læs her hvad Fair Trade Danmark kan hjælpe med.
Som Fair Trade butik forpligter du dig på en række punkter i forhold til sortimentet i din butik:
- Størstedelen af varerne i din butik skal være fra leverandører, som er godkendt af Fair Trade Danmark. Læs mere om reglerne her.
- Du vælger selv, hvilke varer du køber fra godkendte leverandører. Din butik skal dog minimum have et eksemplar af hver vare, som indgår i markedsføringskampagner i Fair Trade Danmark. For eksempel skal du have de varer, som indgår i Fair Trade magasinet. Det gælder dog ikke varetyper, du slet ikke fører i din butik.
Det er vigtigt at lave et budget, når du vil starte en butik. Vi har lavet følgende 3 budgetter, som bygger på indtægter og omkostninger i de eksisterende Fair Trade butikker:
- Download et regneark med budget for stor butik
- Download et regneark med budget for mellem butik
- Download et regneark med budget for lille butik
Du kan kontakte os med dine idéer og spørgsmål her.
Klik her hvis du har en butik, men ønsker en Fair Trade shop in shop.
